Artell !!!..det var sådan Louis blev benævnt, både i Hårby og Gudbjerg, ikke mange sagde Louis til ham, jo jeg og nogle få mere gjorde. Man ringede til Artell, eller fremmede blev mundtligt vist “vejen”, enten ud af byen, fordi de ikke blev stolet på, eller hjem hvis deres ærinde var legalt. Sådan behandlede de lokale Louis, han hjalp osse de lokale, hvis de havde problemer af den ene eller anden art. Nu sidder jeg og graver forgæves i min husker efter hvornår Kitty døde, fordi det var starten på enden. Kitty og Louis stoppede i Gudbjerg, jeg kan virkelig ikke året, og flyttede til Svendborg, i et rækkehus. Louis var begyndt at falde af på den, Kitty havde det heller ikke så smart mere, jeg var deroppe fra Holland et par gange og se til dem, han var dårligt til bens og systemet var ved at give op, han vidste godt hvor det bar henad, han ville afsted først, det sagde han til mig en dag, han rystede mig virkelig, han havde Browningen fremme, om ikke jeg ville ????…”Hold din Dumme Kæft, din Sindssyge Idiot, meget vil jeg gøre for dig, men sidde 8 til 12 pga du ikke gider leve mere, DET gør jeg FAME ikke !!!”, var mit svar til ham, jeg gik udenfor og græd, han orkede ikke mere og Kitty var virkelig fortvivlet !!! Hun sad ved siden af mig og græd, vi var knust begge to, det havde hun heller ikke forventet af ham. Hun havde passet ham i alle de år, set ham blive en skygge af sig selv, jeg holdt virkelig af dem begge !!! De fulgte mig begge med en sjælden indlevelse, det var jo mine reserve forældre, Louis elskede historierne fra faget, vi havde tit diskussioner om de diverse arbejdsgivere jeg havde, vi var sgu ikke altid enige, så gik bølgerne fame højt, med et smil og et glimt i øjet vel at forstå, han var jo fagmand til fingerspidserne og respekterede osse mig og mine holdninger. De havde en svær tid i Svendborg, så skete hvad der ikke måtte ske, Kitty døde !!! . Det tog et halvt år, jeg var i Svendborg en enkelt gang, jeg lavede maden efter Louis’s ønske, det var vores farvel til hinanden, vi spiste en tre retters menu, jeg havde lavet til ham og mig, så sagde Louis til mig med glasset hævet mod mig : “Farvel Dirk, du har beredt mig megen glæde, du har været som en søn for os, tag dig af Lucienne, vil du ? “. Vi sad i skumringen og kunne se ud over Svendborg fra have stuen, jeg kunne jo kun sige til ham , som sandt var : “Tak for dit venskab, Louis”. Det var min sidste aften med Louis Artell, aka “Leon”, osse kendt som “Bager Bolle” i “Holger Danske”, han sad med Bindet på ærmet den aften, gamle kriger !!!. Vi rundede lige et par fælles ting mere, han havde lige noget der skulle ordnes, så kunne han, som han bemærkede, “Tage op til Kitty”, det kom med at kærligt stort smil på den gamle kæmpe. Ære være et stort menneske, min ven og “Reservefar Louis Artell, min Mentor i mine unge år, min støtte når det var svært. Tak du dejlige ven, osse dig Kitty, jeg har jer begge i mit hjerte. De ligger begge begravet på Svendborg kirkegård. Jeres “Søn” Dirk H. F. Semey.
Jeg glemmer jer Aldrig.