Artell !!!..det var sådan Louis blev benævnt, både i Hårby og Gudbjerg, ikke mange sagde Louis til ham, jo jeg og nogle få mere gjorde. Man ringede til Artell, eller fremmede blev mundtligt vist “vejen”, enten ud af byen, fordi de ikke blev stolet på, eller hjem hvis deres ærinde var legalt. Sådan behandlede de lokale Louis, han hjalp osse de lokale, hvis de havde problemer af den ene eller anden art. Nu sidder jeg og graver forgæves i min husker efter hvornår Kitty døde, fordi det var starten på enden. Kitty og Louis stoppede i Gudbjerg, jeg kan virkelig ikke året, og flyttede til Svendborg, i et rækkehus. Louis var begyndt at falde af på den, Kitty havde det heller ikke så smart mere, jeg var deroppe fra Holland et par gange og se til dem, han var dårligt til bens og systemet var ved at give op, han vidste godt hvor det bar henad, han ville afsted først, det sagde han til mig en dag, han rystede mig virkelig, han havde Browningen fremme, om ikke jeg ville ????…”Hold din Dumme Kæft, din Sindssyge Idiot, meget vil jeg gøre for dig, men sidde 8 til 12 pga du ikke gider leve mere, DET gør jeg FAME ikke !!!”, var mit svar til ham, jeg gik udenfor og græd, han orkede ikke mere og Kitty var virkelig fortvivlet !!! Hun sad ved siden af mig og græd, vi var knust begge to, det havde hun heller ikke forventet af ham. Hun havde passet ham i alle de år, set ham blive en skygge af sig selv, jeg holdt virkelig af dem begge !!! De fulgte mig begge med en sjælden indlevelse, det var jo mine reserve forældre, Louis elskede historierne fra faget, vi havde tit diskussioner om de diverse arbejdsgivere jeg havde, vi var sgu ikke altid enige, så gik bølgerne fame højt, med et smil og et glimt i øjet vel at forstå, han var jo fagmand til fingerspidserne og respekterede osse mig og mine holdninger. De havde en svær tid i Svendborg, så skete hvad der ikke måtte ske, Kitty døde !!! . Det tog et halvt år, jeg var i Svendborg en enkelt gang, jeg lavede maden efter Louis’s ønske, det var vores farvel til hinanden, vi spiste en tre retters menu, jeg havde lavet til ham og mig, så sagde Louis til mig med glasset hævet mod mig : “Farvel Dirk, du har beredt mig megen glæde, du har været som en søn for os, tag dig af Lucienne, vil du ? “. Vi sad i skumringen og kunne se ud over Svendborg fra have stuen, jeg kunne jo kun sige til ham , som sandt var : “Tak for dit venskab, Louis”. Det var min sidste aften med Louis Artell, aka “Leon”, osse kendt som “Bager Bolle” i “Holger Danske”, han sad med Bindet på ærmet den aften, gamle kriger !!!. Vi rundede lige et par fælles ting mere, han havde lige noget der skulle ordnes, så kunne han, som han bemærkede, “Tage op til Kitty”, det kom med at kærligt stort smil på den gamle kæmpe. Ære være et stort menneske, min ven og “Reservefar Louis Artell, min Mentor i mine unge år, min støtte når det var svært. Tak du dejlige ven, osse dig Kitty, jeg har jer begge i mit hjerte. De ligger begge begravet på Svendborg kirkegård. Jeres “Søn” Dirk H. F. Semey.

Jeg glemmer jer Aldrig.

Fortsættelse følger som lovet i går nat. Jeg er natteravn, må jeg tilstå, det er “”efterveer” af ca 25 år som Tjener, 10 år på Taxa’en og 14 år på gaden som hjemløs, gør det ikke “bedre”

. Videre i teksten fra i går nat, lad mig starte med det foto Thomas lagde op af Louis !!! Der er en tydelig forskel at se fra foto’et af “gruppe Eigil” og så det andet og der er en grund til denne forskel. Jeg har “kogt” suppe på hvad jeg skulle / ville skrive om Louis, meget faktuelt er der ikke at hente på ham alene, gruppen er tilskrevet dette og hint, så jeg vil faktisk hellere gi jer mit minde om en gl frihedskæmper, hans ånd og virke for de andre fhv kæmper !!! Louis havde det der glimt i øjet, han var et særdeles Observant menneske, især når han var ude af “huset” i Gudbjerg. Men først forklaringen på krykken og de ca 125 kg, jeg løftede i sommeren 70. Lois havde et “minde”, en “souvenir” som han selv sagde til mig allerede den dag, jeg hjalp ham op at stå, og forklaringen kom med et par øjne der skød Lyn !!! De gnistrede ligefrem, jeg havde nemlig støttet ham lige over lænden, da han skulle rettes op i ryggen, det var min stedmor Tove der styrede slagets gang, så jeg pressede mod hans rygsøjle lige der hvor ryggen bliver lige, der mærkede jeg to hårde punkter, ca en 5-6 cm over halebenet, da ømmede Louis sig:” Av for Satan” lød det, “de sidder der Fame endnu ! “….Jeg stopper forskrækket, husker jeg, Louis sir, “Det gør ikke noget, det er et par kugler fra en Luger, jeg har der ! ” Så spør jeg: “Hvor hittede du dem ? ” “Jeg var i Ildkamp i Norge med nogle tyskere, de skød og ramte mig i ryggen, da jeg løb fra et hjørne til et andet !!!” var svaret, så kom det med fast stemme : “De Svin, jeg var fame ubevæbnet, havde tabt pistolen og osse maskinpistolen !!!, Skiderikker ” og så sagde han ikke mere, “hvorfor er de ikke opereret ud ” spør jeg så, det turde lægerne ikke, de var bange for hans førlighed, der var 95 % chance for blivende invaliditet, og det gad han fame ikke, “så hellere lidt mere af mig til Kitty”, sagde han fornøjet, med et tydeligt flabet grin, stort og ditto glimt i øjnene.

. Det var vand i kroppen, der gjorde ham stor. Louis var alt andet end kedelig, når talen faldt på damer, og især hans elskede Kitty. !!!

Når man ser på Gruppe fotoet, er Louis jo ikke nogen lille fyr at se til, han var 194 cm høj og godt bred over skuldrende. Hænderne var str lille skovl, og et særdeles fast håndtryk, jo tak, ham ville jeg fame ikke ha høvl af, ellers tak !!!

. Nu har jeg og Thomas undret os lidt over den forklaring, Louis gav mig, der er ingen logisk forklaring på at han skulle opholde sig i Norge, jeg tog det selvfølgelig for gode varer dengang, han var “flygtet” til Sverige, jeg ved med sikkerhed at han arbejdede som Konditor i Stockholm under krigen, det fortalte han selv senere, jeg mener at huske at han aflagde svendeprøve fra et berømt Konditori i slut 44, så den der med Norge ???…jeg “tror”, at den gode Louis, men det er ren spekulation, er taget tilbage over sundet til Kbh, efter at “Flammen” og “Citronen” er døde, sikkert for at hjælpe med “noget”, i start 45 ca, men dette er rene antagelser, det jeg baserer mig på, er mit kendskab til “Leon”, og hans læggen vægt på loyalitet og ansvar over for sine “Brødre” i modstandskampen. Sådan var han nemlig, havde du Louis engang som Ven, stod han der firkantet for dig, det gjaldt osse da især mig, hold da op, sikke et mandfolk og stort menneske han var, han var rede til at gå gennem ild og vand for mig i de der unge år !!! Sikke en “Gudfar” og Værge jeg fik mig !!! Det forstod jeg først meget senere i livet, jeg har meget at takke det “Store” menneske for. Nok for nu, fortsættelse følger

11 kommentarer

Kommentarer

Dirk H. F. Semey6 min.Da jeg i 1974 skulle skrive Årsopgave i historie, havde jeg været luddoven i klassen, jeg var et travlt ungt menneske, udover min skole, havde jeg job i receptionen på Hotel Svendborg 4 dage om ugen, gik til Judo OG havde en sød kæreste i Svendborg !!! Så mine årskarakterer afspejlede “indsatsen” henover året 73/74 i samtlige fag. 05 i Historie !!!..Resten er pinligt i visse fag, jeg var og er en klovn til matematik / fysik og kemi !!! tre gange 05 !!! I sprog var det anderledes, der ringede det med 09-11-11 !!! Så det gik da, nogenlunde. Louis havde spurgt hvad jeg ville skrive om i historie, jeg var rasende nysgerrig på hans deltagelse i modstandskampen, jeg sagde lettere henkastet, om ikke jeg kunne få lov at sludre med nogle HD folk, og så på den basis, skrive om modstands bevægelsen. Så en dag i januar 74, sidder jeg i Gudbjerg, en søndag over formiddags kaffen nede i køkkenet, der var SEF bestyrelses møde. Louis var osse derinde, så jeg sidder derude alene. Så kommer der tre herrer ud i køkkenet, jeg gloede lige et øjeblik !!!….Frode Jakobsen, Børge Howitz samt den daværende sekretær for SEF, kan ikke navnet mere på ham. “Om de måtte bede om en kop kaffe og drikke den i køkkenet” ??? Frode smiler venligt til mig, da de sidder overfor mig og sir : ” Louis har sagt du ville skrive om modstandsbevægelsen ??? ” “Passer det ??? ” “Ja, gerne, men jeg mangler noget fakta, bøgerne jeg har, er ufuldstændige, siger Louis !!!” Frode smilede skævt, ja det kunne godt være rigtigt, men jeg kunne jo spørge dem over kaffen !!! Hold da kæft, hårene rejste sig på hovedet af mig !!! Jeg kigger, husker jeg, på Frode og Børge og spør : “Tar i pis på mig ??? ” Børge grinede og så på Frode, mens han sagde: “Der tabte du !!! ” Hæhæ, Louis havde forudset min reaktion og væddet 100.kr,- !!! med Frode. Så sad jeg i tre stive klokketimer og spurgte fra hoften, mens jeg skrev som en rasende.Jeg afleverede min opgave til min lærerinde. Hun var tavs som den berømte grav 4 dage senere, da jeg møder hende, spørger kun om Louis’s tel nr.Indholdet af den samtale er uvæsentligt, Louis refererede den for mig med et smil, 2 dage senere.Resultat ? : 13 !!!.