Minde.

Jeps, så lykkedes det endelig, at “nogen” reagerede på mine opslag vedrørende Louis’s deltagelse i modstandskampen. Tak til Mogens Elmvang

.Så blev jeg lidt “klogere” om man vil. Og gav osse mig en forklaring på flere ting vedrørende Louis i hans væremåde, og osse hans handlemåde af og til, da jeg havde lært ham at kende, i perioden efter maj 45 !!! . Forholdet mellem os udviklede sig til et nært og meget givende venskab af en dimension, jeg “næsten” ikke har oplevet hverken før eller siden. Se, han havde inden han blev Socialpædagog, uddannet sig som Kemo-Tekniker i tillæg til hans udd indenfor hotel-og restaurations branchen, fordi Louis i tiden efter 45, var ansat som Levnedsmiddel-Inspektør hos Statens Levnedsmiddel Kontrol. Han var ikke altid lige populær hos diverse Restauratører, de af jer som husker Kringelbach,de to var ens !!!,.Jo Louis var i personlighed af samme skuffe, med den store forskel at han var fagmand til fingerspidserne !!! De officielle besøg har jeg hørt en del om

, Louis havde absolut intet til overs for de i hans øjne, håbløse “amatører”, der ikke opfyldte de officielle “Sundhedskrav” som han repræsenterede. Han var osse den direkte anledning til min “indtræden” i samme branche. Da så”minderne” begyndte at give ham førllgheds problemer, flyttede Kitty og han til Hårby på Fyn, hvor Louis havde sin sidste forretning,herfra bliver det lidt “gætværk” fra min side, men så vidt jeg husker, blev Louis inddraget i SEF’S arbejde på Fyn, samtidig blev han så uddannet som Socialpædagog, netop fordi han jo havde dybe rødder i modstandsbevægelsen og et varmt levende hjerte for de “gamle”. Da så helbredet “svigter”, solgte de forretningen og flyttede til Gudbjerg i vistnok 68, hvor Kitty officielt stod for Forsamlingshuset, Louis bliver ansat som “faglig” hjælp og samtidig er ansat ved Svendborg Kommune som Socialpædagog med speciale i “gamle” modstandsfolk. SEF’s arbejde, samt deres “netværk” var hans store passion og livsgnist, udover hans højtelskede Kitty, som var hans et og alt på denne jord !!! Mange af dem der kom, både i Hårby og i Gudbjerg, kunne ikke forstå Kitty. Louis var, både overfor Kitty og hans datter Lucienne, en meget hård og til tider særdeles håndfast herre !!! Jeg blev engang meget vred på Louis, pga af at han “lappede” til hende ovenpå i lejligheden, jeg sad i køkkenet og hørte Kitty græde ovenpå. DA “tændte” jeg virkelig af på Louis nede i køkkenet, jeg var virkelig vred på ham, jeg kunne ikke forstå de frustrationer Louis gik med, pga af hans fortid i samme modstands bevægelse, samt “Retsopgøret”, der jo afstedkom enorme frustrationer hos mange af de gamle !!!Da blev jeg sat ned af Kitty, og forklaret hvad det var hun af og til kæmpede med, osse Lucienne desværre. Det rørte mig dybt, at opleve den kærlighed og forståelse hun der udviste, jeg sad og “kogte” af arrigskab, jeg kunne ikke tåle vold, pga hvad jeg selv havde oplevet hos mine forældre !!!Louis sad i køkkenet og ventede på mig, han var blevet kommanderet derud af Kitty, for de havde begge to set mig blive virkelig vred, det var ligeså jeg næsten så “sort” !!! Da var jeg lige fyldt 18, havde “raget” mig et 13 tal til i min årsopgave i Historie, om netop modstandsbevægelsen, og det der berømte og underlige “Retsopgør”. Den skrev jeg, støttet af Louis, Frode Jakobsen OG Børge Howitz, samt et par stykker mere, hvis navne jeg den dag i dag, har lovet ikke at nævne. Louis’s og Kitty’s bidrag til min formning som menneske, er uvurderlig, de to så mig som deres “søn”, jeg var af folk i SEF osse en søn af huset i Gudbjerg, så jeg fik i mine unge år, “Holger Danske” ånden ind med “Papske” De var alle som en med til at forme mig etisk og mentalt, jeg var en af “Deres” !!!Jeg er “Holger Danske” stor tak skyldig, TAK til de “gamle” Kæmper, tak til jer andre her i gruppen, denne hjælp og støtte har osse været her i mine 14 år på Gaden, ikke sådan højt, men tak alligevel !!!Dette skriver jeg i det år, hvor det er 75 år siden at Danmark blev Frit. I år er jeg den 4 maj i Mindelunden for at ære alle de som kæmpede for vores FRIHED !!!

.ÆRE VÆRE JERES MINDE, lad os mindes dem med ære, kærlighed og respekt, samtidig har jeg en bøn til jer der ikke kommer !!!TÆND ET LYS TIL MINDE OM DE SOM FALDT !!!Vi sesDirk Semey.

1 kommentar

Kommentarer

Torben Holm SørensenTak for en meget fin historie..

2

    •  · Svar
    •  · 1 u.

Din kommentar …

Om

Gruppen tjener til formål at belyse og oplyse om Holger Danske modstandsgruppens aktiviteter under besættelsen. Relaterede historier i forhold … Se mere

PrivatDet er kun medlemmer, der kan se, hvem der er med i gruppen samt deres opslag

SynligAlle kan finde denne gruppe

Frederiksberg

Generelt-gruppe

Fortsættelse af mindeord.

Artell !!!..det var sådan Louis blev benævnt, både i Hårby og Gudbjerg, ikke mange sagde Louis til ham, jo jeg og nogle få mere gjorde. Man ringede til Artell, eller fremmede blev mundtligt vist “vejen”, enten ud af byen, fordi de ikke blev stolet på, eller hjem hvis deres ærinde var legalt. Sådan behandlede de lokale Louis, han hjalp osse de lokale, hvis de havde problemer af den ene eller anden art. Nu sidder jeg og graver forgæves i min husker efter hvornår Kitty døde, fordi det var starten på enden. Kitty og Louis stoppede i Gudbjerg, jeg kan virkelig ikke året, og flyttede til Svendborg, i et rækkehus. Louis var begyndt at falde af på den, Kitty havde det heller ikke så smart mere, jeg var deroppe fra Holland et par gange og se til dem, han var dårligt til bens og systemet var ved at give op, han vidste godt hvor det bar henad, han ville afsted først, det sagde han til mig en dag, han rystede mig virkelig, han havde Browningen fremme, om ikke jeg ville ????…”Hold din Dumme Kæft, din Sindssyge Idiot, meget vil jeg gøre for dig, men sidde 8 til 12 pga du ikke gider leve mere, DET gør jeg FAME ikke !!!”, var mit svar til ham, jeg gik udenfor og græd, han orkede ikke mere og Kitty var virkelig fortvivlet !!! Hun sad ved siden af mig og græd, vi var knust begge to, det havde hun heller ikke forventet af ham. Hun havde passet ham i alle de år, set ham blive en skygge af sig selv, jeg holdt virkelig af dem begge !!! De fulgte mig begge med en sjælden indlevelse, det var jo mine reserve forældre, Louis elskede historierne fra faget, vi havde tit diskussioner om de diverse arbejdsgivere jeg havde, vi var sgu ikke altid enige, så gik bølgerne fame højt, med et smil og et glimt i øjet vel at forstå, han var jo fagmand til fingerspidserne og respekterede osse mig og mine holdninger. De havde en svær tid i Svendborg, så skete hvad der ikke måtte ske, Kitty døde !!! . Det tog et halvt år, jeg var i Svendborg en enkelt gang, jeg lavede maden efter Louis’s ønske, det var vores farvel til hinanden, vi spiste en tre retters menu, jeg havde lavet til ham og mig, så sagde Louis til mig med glasset hævet mod mig : “Farvel Dirk, du har beredt mig megen glæde, du har været som en søn for os, tag dig af Lucienne, vil du ? “. Vi sad i skumringen og kunne se ud over Svendborg fra have stuen, jeg kunne jo kun sige til ham , som sandt var : “Tak for dit venskab, Louis”. Det var min sidste aften med Louis Artell, aka “Leon”, osse kendt som “Bager Bolle” i “Holger Danske”, han sad med Bindet på ærmet den aften, gamle kriger !!!. Vi rundede lige et par fælles ting mere, han havde lige noget der skulle ordnes, så kunne han, som han bemærkede, “Tage op til Kitty”, det kom med at kærligt stort smil på den gamle kæmpe. Ære være et stort menneske, min ven og “Reservefar Louis Artell, min Mentor i mine unge år, min støtte når det var svært. Tak du dejlige ven, osse dig Kitty, jeg har jer begge i mit hjerte. De ligger begge begravet på Svendborg kirkegård. Jeres “Søn” Dirk H. F. Semey.

Jeg glemmer jer Aldrig.

Fortsættelse af mindeord.

Fortsættelse følger som lovet i går nat. Jeg er natteravn, må jeg tilstå, det er “”efterveer” af ca 25 år som Tjener, 10 år på Taxa’en og 14 år på gaden som hjemløs, gør det ikke “bedre”

. Videre i teksten fra i går nat, lad mig starte med det foto Thomas lagde op af Louis !!! Der er en tydelig forskel at se fra foto’et af “gruppe Eigil” og så det andet og der er en grund til denne forskel. Jeg har “kogt” suppe på hvad jeg skulle / ville skrive om Louis, meget faktuelt er der ikke at hente på ham alene, gruppen er tilskrevet dette og hint, så jeg vil faktisk hellere gi jer mit minde om en gl frihedskæmper, hans ånd og virke for de andre fhv kæmper !!! Louis havde det der glimt i øjet, han var et særdeles Observant menneske, især når han var ude af “huset” i Gudbjerg. Men først forklaringen på krykken og de ca 125 kg, jeg løftede i sommeren 70. Lois havde et “minde”, en “souvenir” som han selv sagde til mig allerede den dag, jeg hjalp ham op at stå, og forklaringen kom med et par øjne der skød Lyn !!! De gnistrede ligefrem, jeg havde nemlig støttet ham lige over lænden, da han skulle rettes op i ryggen, det var min stedmor Tove der styrede slagets gang, så jeg pressede mod hans rygsøjle lige der hvor ryggen bliver lige, der mærkede jeg to hårde punkter, ca en 5-6 cm over halebenet, da ømmede Louis sig:” Av for Satan” lød det, “de sidder der Fame endnu ! “….Jeg stopper forskrækket, husker jeg, Louis sir, “Det gør ikke noget, det er et par kugler fra en Luger, jeg har der ! ” Så spør jeg: “Hvor hittede du dem ? ” “Jeg var i Ildkamp i Norge med nogle tyskere, de skød og ramte mig i ryggen, da jeg løb fra et hjørne til et andet !!!” var svaret, så kom det med fast stemme : “De Svin, jeg var fame ubevæbnet, havde tabt pistolen og osse maskinpistolen !!!, Skiderikker ” og så sagde han ikke mere, “hvorfor er de ikke opereret ud ” spør jeg så, det turde lægerne ikke, de var bange for hans førlighed, der var 95 % chance for blivende invaliditet, og det gad han fame ikke, “så hellere lidt mere af mig til Kitty”, sagde han fornøjet, med et tydeligt flabet grin, stort og ditto glimt i øjnene.

. Det var vand i kroppen, der gjorde ham stor. Louis var alt andet end kedelig, når talen faldt på damer, og især hans elskede Kitty. !!!

Når man ser på Gruppe fotoet, er Louis jo ikke nogen lille fyr at se til, han var 194 cm høj og godt bred over skuldrende. Hænderne var str lille skovl, og et særdeles fast håndtryk, jo tak, ham ville jeg fame ikke ha høvl af, ellers tak !!!

. Nu har jeg og Thomas undret os lidt over den forklaring, Louis gav mig, der er ingen logisk forklaring på at han skulle opholde sig i Norge, jeg tog det selvfølgelig for gode varer dengang, han var “flygtet” til Sverige, jeg ved med sikkerhed at han arbejdede som Konditor i Stockholm under krigen, det fortalte han selv senere, jeg mener at huske at han aflagde svendeprøve fra et berømt Konditori i slut 44, så den der med Norge ???…jeg “tror”, at den gode Louis, men det er ren spekulation, er taget tilbage over sundet til Kbh, efter at “Flammen” og “Citronen” er døde, sikkert for at hjælpe med “noget”, i start 45 ca, men dette er rene antagelser, det jeg baserer mig på, er mit kendskab til “Leon”, og hans læggen vægt på loyalitet og ansvar over for sine “Brødre” i modstandskampen. Sådan var han nemlig, havde du Louis engang som Ven, stod han der firkantet for dig, det gjaldt osse da især mig, hold da op, sikke et mandfolk og stort menneske han var, han var rede til at gå gennem ild og vand for mig i de der unge år !!! Sikke en “Gudfar” og Værge jeg fik mig !!! Det forstod jeg først meget senere i livet, jeg har meget at takke det “Store” menneske for. Nok for nu, fortsættelse følger

11 kommentarer

Kommentarer

I sommeren 1970 var jeg “hjemme” på sommerferie hos min far på Nygård gl. Skole, det er det oprindelige navn på det sted, min far lejede af Herning Kommune for en periode på 10 år fra 1968 til 78. Han kaldte stedet “Activ Center”, her blev givet kurser i at lave masker, mime og osse afholdt han “Familiekurser”. Jeg boede på det tidspunkt på Skolehjemmet “Vejstrup”, lige landet den forsommer fra et Børnehjem på Kalundborgvej i Holbæk. Der var kursus, familiekursus som jeg husker det, vi er i Juli måned, og jeg hører pludselig nogle råbe højt inde fra stuen, der var en af deltagerne, som var “faldet” !!! Det var en kraftig herre som lå på gulvet, det skete var såmænd, at stolen han sad på, havde givet efter under ham !!! Min far havde anskaffet stole og borde fra FDB, det var stole med ben m/ træ-gevind, benene blev “skruet” op i sædet. Jeg var på dette tidspunkt fyldt 14 år, stor var jeg ikke, men løfte kunne jeg, så gik jeg ind og tog personen bagfra under armene, altså i armhulerne, og “stemte” ham op at stå !!! Han var meget taknemmelig, spurgte så vidt jeg husker, hvem der havde lært mig det “kneb” med at løfte, det havde min fars kæreste og sambo, Tove Lind, såmænd, Tove er Yoga instruktør, opg assisterede osse da denne herre skulle op at stå, hun trak, og jeg løftede (stemte) en herre på 125 kg ! op at stå. Ja, det var mit første møde med Louis Artell, aka “Leon” osse kendt som “Bager Bolle”, aktivt medlem af “Gruppe Eigil” under “Holger Danske” modstandsgruppen. “Eigil” var dæknavnet på Gruppeleder Povl Falk-Jensen. Den sommer talte jeg en del med Louis, det gjorde min far osse, min far spurgte Louis om ikke han ville “tage” sig af mig, pga at han fandt ud af at Louis boede ikke så langt fra mig på Fyn, i Gudbjerg, og at han rent ud sagt, ikke gad tage sig af mig !!! Jeg var på dette tidspunkt min far en klods om benet !!! Jeg var ret imponeret, dels over mig selv, fordi jeg faktisk havde løftet et menneske så stor og tung op at stå, dels osse over at Louis gad mig, han var virkelig et rart menneske, og jeg havde et stort behov for nogle at kunne tale med, min far og jeg havde et temmelig anstrengt forhold til hinanden, for nu at sige det mildt !!! Louis boede i Gudbjerg på Fyn, det er ca 8 km fra det sted, hvor jeg boede på Skolehjem på Fyn. Her drev han sammen med sin kone, Kitty, det lokale Forsamlingshus. De tog mig ind som deres egen, jeg var, så vidt jeg husker, Kitty drillede Louis med det, “du har da vist fået dig en søn ! hvaba ?” med et stort smil, både til mig og osse Louis, den søn de begge to ikke havde fået, de havde en datter på ca min alder, Lucienne, som var meget storsindet, hun var glad for mit selskab. Louis var ikke lige så nem, han brummede nede i køkkenet til Kitty, husker jeg, ” Ti stille kvinde ” , alle damerne, serveringsdamerne, grinede osse af ham, jeg sad nede i køkkenet ved siden af ham og hjalp, Louis var nemlig uddannet Kok-Tjener og Konditor fra d’Angleterre. Efter krigen blev han uddannet som Socialpædagog, i den funktion hjalp han tidligere modstandsfolk og deres familier, med dette og hint, det var tit invalide pensioner det handlede om, begrebet PTSD var ikke opfundet endnu !!! Han arbejdede for SEF, ” Sammenslutningen af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen”. Vistnok ansat, så vidt jeg husker, under Svendborg Kommune. Jeg fik min gang i Gudbjerg hos Louis og Kitty i mine unge år. Resten kommer om en dags tid, det her er mit personlige mindeord / beretning om mit møde med “Leon” og modstands bevægelsen, og samtidig mit store held plus lykke, for havde jeg ikke mødt Louis, var jeg måske blevet dybt kriminel i en ung alder, jeg var nemlig begyndt at “rapse” i butikker, da jeg mødte Louis, det blev jeg vænnet lynhurtigt af med, en syngende lussing, samt en “skideballe” af nogle dimensioner plus toneleje, jeg aldrig havde prøvet før, stoppede “Festen” !!!

Fra mit skribleri om Louis.

Dirk H. F. Semey6 min.Da jeg i 1974 skulle skrive Årsopgave i historie, havde jeg været luddoven i klassen, jeg var et travlt ungt menneske, udover min skole, havde jeg job i receptionen på Hotel Svendborg 4 dage om ugen, gik til Judo OG havde en sød kæreste i Svendborg !!! Så mine årskarakterer afspejlede “indsatsen” henover året 73/74 i samtlige fag. 05 i Historie !!!..Resten er pinligt i visse fag, jeg var og er en klovn til matematik / fysik og kemi !!! tre gange 05 !!! I sprog var det anderledes, der ringede det med 09-11-11 !!! Så det gik da, nogenlunde. Louis havde spurgt hvad jeg ville skrive om i historie, jeg var rasende nysgerrig på hans deltagelse i modstandskampen, jeg sagde lettere henkastet, om ikke jeg kunne få lov at sludre med nogle HD folk, og så på den basis, skrive om modstands bevægelsen. Så en dag i januar 74, sidder jeg i Gudbjerg, en søndag over formiddags kaffen nede i køkkenet, der var SEF bestyrelses møde. Louis var osse derinde, så jeg sidder derude alene. Så kommer der tre herrer ud i køkkenet, jeg gloede lige et øjeblik !!!….Frode Jakobsen, Børge Howitz samt den daværende sekretær for SEF, kan ikke navnet mere på ham. “Om de måtte bede om en kop kaffe og drikke den i køkkenet” ??? Frode smiler venligt til mig, da de sidder overfor mig og sir : ” Louis har sagt du ville skrive om modstandsbevægelsen ??? ” “Passer det ??? ” “Ja, gerne, men jeg mangler noget fakta, bøgerne jeg har, er ufuldstændige, siger Louis !!!” Frode smilede skævt, ja det kunne godt være rigtigt, men jeg kunne jo spørge dem over kaffen !!! Hold da kæft, hårene rejste sig på hovedet af mig !!! Jeg kigger, husker jeg, på Frode og Børge og spør : “Tar i pis på mig ??? ” Børge grinede og så på Frode, mens han sagde: “Der tabte du !!! ” Hæhæ, Louis havde forudset min reaktion og væddet 100.kr,- !!! med Frode. Så sad jeg i tre stive klokketimer og spurgte fra hoften, mens jeg skrev som en rasende.Jeg afleverede min opgave til min lærerinde. Hun var tavs som den berømte grav 4 dage senere, da jeg møder hende, spørger kun om Louis’s tel nr.Indholdet af den samtale er uvæsentligt, Louis refererede den for mig med et smil, 2 dage senere.Resultat ? : 13 !!!.

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!